my yoga studio - by kira løve

logo
by kira løve

Hos my yoga studio kan du møde følgende undervisere:

Kira Løve indehaver af my yoga studio - underviser Intuitiv yoga, Hatha yoga, Blid hatha yoga, Yin yoga, Kundalini yoga & enesessioner. Kan undervise i Åndedrætstræning, Meditation, Restorativ yoga, Gravid yoga, Anusara Inspired yoga, Vinyasa yoga & Hot yoga.

Trine Foss underviser Yin yoga, Blid hatha yoga & hatha yoga

Malene Bødker Lüders underviser Hatha yoga & Yoga med fokus på styrke og stabilitet

Lotte Aagaard underviser Intuitiv yoga, Yin yoga, Blid hatha yoga & Hatha yoga

Ditte Parby underviser Mor & baby yoga, Blid hatha yoga & Hatha yoga



Ditte Parby

Ditte

"At undervise yoga er for mig lig med nærvær, samvær og selvforglemmelse. Det at formidle yogaen og at opleve og nyde den i fællesskab med mine elever giver sådan mening for mig. Her mærker jeg, at jeg er i live. Jeg har igennem de sidste 20 år beskæftiget mig med undervisning og rådgivning i en bred vifte af områder inden for sundhed og bevægelse. At undervise i yoga er i midlertid min største passion, og jeg har bl.a. gennemgået en 250 timers Vinyasa-lærer uddannelse hos Paul Jerard, E-RYT 500, ligesom jeg de sidste 10 år har modtaget undervisning og deltaget på workshops og kurser hos et væld af kvalificerede yogalærere i ind- og udland."

"Yoga handler for mig om balance, bevidsthed og smidighed i både krop og sind for på den måde at komme tættere på en tilværelse i harmoni og universel glæde. Med hjertevarme og en positiv livsindstilling gør jeg meget ud af at favne og inspirere både nybegyndere og erfarne yogier. Min undervisning er alsidig, smilende og uhøjtidelig, og jeg ser det som min fornemste opgave at designe mine klasser, så alle føler sig velkomne, trygge og godt tilpas. Jeg underviser i både Hatha yoga, Hatha flow, Vinyasa flow og Restorativ yoga. Desuden er jeg uddannet pilateslærer hos Dianne McCarthy og på visse klasser inddrager jeg elementer herfra."