17-24. januar 2027

Yogarejse til Egypten med Kira Løve

Pris fra: 9.995,- pr. person

På denne yogarejse vil du opleve en varieret yogaundervisning med udgangspunkt i blid hatha yoga og hatha yoga om morgenen, hvor du får vækket, strakt og styrket kroppen og trænet balancen. Om eftermiddagen er der yin yoga på programmet, hvor du på blot en uge vil kunne opleve, hvordan kroppen stille og roligt giver slip på spændinger og stramhed og bliver mere smidig og åben. Kombinationen af yogaretningerne giver en god balance mellem en aktiv og opladende ferie. Kira vil dele tips og give inspiration til, hvordan du kan få mere yoga naturligt ind i din hverdag – uanset hvad din yogaerfaring er. Du skal bo på det luksusiøse voksenhotel Makadi Spa, hvor du kan nyde den rolige atmosfære, afslapning ved stranden og snuppe en snorkeltur ved koralrevene.

Det er muligt at forlænge denne rejse med en ekstra ferieuge. Læs mere under praktisk information. 

Du kan trygt tage med - uanset om du rejser alene eller med andre

Der er mulighed for fællesspisning med Kira og yogagruppen hver morgen og aften.

Prisen er inkl. All-Inclusive

Maden er inkluderet i rejsens pris - det gælder også de fællesaktiviteter du kan læse om i rejsens dagsprogram.

Bo på et hotel kun for voksne

Tid til ro, afslapning & opladning - og en skøn lun pause fra vinteren i Danmark. Start det nye år med fornyet energi.

Makadi Spa - et lækkert voksen-hotel

Makadi Spa er er lækkert All Inclusive-hotel, der ligger direkte ved stranden i Makadi Bay

Hotellet er et voksenhotel med en aldersgrænse på 18 år

Du kan snorkle langs koralrev lige ude foran hotellet




På Makadi Spa bor du i rolige og fredelige omgivelser tæt på vandet

Lige ud for hotellet kan du snorkle langs farvestrålende koralrev

Program

Yoga med Kira Løve

Undervisningen foregår udendørs på en overdækket terrasse med dejlig udsigt over havet. Vi praktiserer yoga om morgenen og igen sidst på eftermiddagen. Både nybegyndere og erfarne udøvere er velkomne. Morgenyogaen er tidsmæssigt lagt, så du lige kan nå forbi restauranten, hvis der er noget du bare skal have for at komme godt fra start.

Der er mulighed for yogaundervisning alle ugens dage på yogarejsen – også på ankomst- og afrejsedagen. Men får du lyst til en ekstra udflugt, hvor kroppen fx kan få en pause fra indsatsen på yogamåtten, så tager du blot på udflugt – men undervisningen den er der – hver dag – når du har lyst og er klar. Og måske vil du finde det så givende og lærerigt, at du slet ikke har lyst til at misse en yogatime.

Der er god tid mellem yogasessionerne til at forkæle dig selv i spaen, solbade, svømme, snorkle i havet ud for hotellet, læse en bog, have hyggelige samtaler med andre deltagere fra gruppen – eller hvad du måtte have lyst til. Det er din ferie.

Du vil opleve en varieret yogaundervisning, hvor du vil mærke at kroppen bliver stærkere og smidigere i løbet af ugen. Kira guider grundigt og præcist og du vil blive undervist med udgangspunkt i forskellige temaer, der vil være fokus på åndedrættet, og hver time afsluttes med en skøn afspænding. Undervisningen er ikke kun for kroppen, men også med små sætninger, hvor nogle måske kan give inspiration til, hvad du kan gøre for at acceptere, slutte fred med, og finde mere ro i dét som måtte fylde hos dig. Du tager det til dig, du kan bruge.

Dagsprogram

Søndag d. 17/1

Ankomstdag.
Kl. 16.00-16.30: Velkomstmøde. Vi mødes udenfor receptionen på hotellet.
Mød op i yogatøj og medbring et tæppe til afspændingen, hvis du vil deltage i yogaklassen bagefter. Sammen går vi til der, hvor Velkomstmødet og yogatimen afholdes.
Kl. 16.30-17.15: Blid hatha yoga med fokus på at lande efter rejsedagen.
Kl. 18.30: Fælles middag for dem, der har lyst.  

Mandag d. 18/1

Kl. 7.45-9.15: Blid hatha yoga med fokus på fødderne.
Kl. 16.00-17.15: Yin yoga med fokus på fødder, ben og hofte. Medbring et bælte/en strop.
Kl. 18.30: Fælles middag for dem, der har lyst.  

Tirsdag d. 19/1

Kl. 7.45-9.15: Blid hatha yoga med fokus på nakke, skuldre og ryg.
Kl. 10.45: Badning/snorkling ud for hotellets strand for dem der har lyst.
Kl. 16.00-17.15: Yin yoga med fokus på nakke, skuldre og ryg. Medbring et bælte/en strop.
Kl. 18.30: Fælles middag for dem, der har lyst.  

Onsdag d. 20/1

Kl. 07.45-9.15: Hatha yoga med fokus på mave og ryg.
Kl. 16.00-17.15: Yin yoga med fokus på nakke, skuldre og ryg. Medbring et bælte/en strop.
Kl. 18.30: Fælles middag for dem, der har lyst.  

Torsdag d. 21/1

Kl. 7.45-9.15: Hatha yoga med fokus på at træne balancen.
Kl. 16.00-17.15: Yin yoga med myofascial release med tennisbolde til at øge blodcirkulationen, hjælpe den naturlige udrensning og afhjælpe spændinger.
Kl. 18.30: Fælles middag for dem, der har lyst.  

Fredag d. 22/1

Kl. 07.45-09.15: Kundalini yoga til at skabe øget gennemstrømning, cirkulation og indre flow.
Kl. 13.30-18.30: City Tour Hurghada – Tag på udflugt med deltagere fra yogagruppen. Læs mere ovenfor under ”Program på rejsen”.
Kl. 19.00: Fælles middag for dem, der har lyst.  

Lørdag d. 23/1

Kl. 07.45-09.15: Blid styrkende hatha yoga med fokus på åndedrættet
Kl. 13.00-14.30: Workshop: Få yogaen integreret i din hverdag – ikke blot fysisk men også mentalt. Redskaber til et lettere liv. Kira deler ud af sin viden med udgangspunkt i yogafilosofien. Filosofien vil blive præsenteret så det gøres relevant ift. det liv, du lever. Kira har uddannet mere end 100 af de danske yogalærere og har mange års erfaring med at gøre et komplekst stof relaterbart. Der vil være små øvelser i mindre gruppe eller to og to på workshoppen. Medbring pen, papir, nysgerrighed og et åbent sind – alle kan deltage.
Kl. 16:00-17.15: Ansigtsyoga & Yin yoga.
Kl. 18.30: Mød op til en before-dinner drink i baren – hvis du har lyst.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem der har lyst. 

Søndag d. 24/1

Kl. 07.45-09.15: Ønskeyogaklasse – Afslutningen på ugens yogaprogram.
Check-ud & Hjemrejse.

Du modtager en sms fra Spies to dage før hjemrejsen med afhentningstidspunkt fra hotellet.

Kira spiser med yogagruppen morgen og aften, jf. programmet ovenfor.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Din yogalærer på rejsen: Kira Løve

Din yogalærer

Kira Løve

Kira har praktiseret yoga i 26 år og har undervist de sidste 20 år. Kiras faglige baggrund er mere end 2.000 timers yogauddannelse og mere end 10.000 timers undervisningserfaring. De mange forskellige yogalæreruddannelser Kira har gennemført gør, at hun har en bred pallette af øvelser og stillinger, så du kan modtage en varieret undervisning i løbet af yogaugen. Kira ynder at flette små sætninger ind i undervisningen, som kan give en mere positiv tilgang til det, vi møder – og dermed et lettere liv. Kira besidder en viden om yogaen, så du som deltager kan føle dig tryg under undervisningen – og hun deler gerne ud af sin viden. Kira er kendt for sin erfaring, grundige og præcise guidninger og en blid stemme. Kira har arrangeret yogarejser i godt samarbejde med Spies Rejser siden 2012.

Vi bor i 1. række på stranden

Her skal du bo

Makadi Spa

Makadi Spa er er lækkert All Inclusive-hotel for voksne. Hotellet har en aldersgrænse på 18 år. Hotellet der ligger direkte ud til stranden i Makadi Bay, er beliggende i fredelige omgivelser og har en rolige atmosfære. Fra Makadi Bay har du adgang til fantastiske oplevelser under havoverfladen, da området har et rigt koralrev. Makadi Spa har et lækkert poolområde med to pools, heraf en skøn infinitypool. Hotellet har desuden en stor spaafdeling, hvor du kan forkæle dig selv med en massage.
All Inclusive indgår på Makadi Spa, og her kan du spise og drikke godt. Hotellet har to buffetrestauranter, og hvis du foretrækker at blive betjent ved bordet, er der flere a la carte-restauranter med forskellige typer mad at vælge imellem. Hvis du bliver småsulten mellem hovedmåltiderne, serveres der snacks i visse af barerne, hvor du også kan bestille drikkevarer døgnet rundt.
På Makadi Spa kan du vælge forskellige a la carte restauranter til frokost og middag, ligesom du frit kan vælge at besøge de øvrige hotellers restauranter. Kira spiser med yogagruppen hver morgen og aften. Hvis du vil spise med andre af gruppens deltagere, så slutter du dig blot til denne gruppe. 

Praktisk information om rejsen

Hvad indgår i rejsen?

*Pris fra 9.995,- pr. person i delt dobbeltværelse

• Fly med Sunclass Airlines
• 15 kg bagage og 5 kg håndbagage
• Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
• Delt dobbeltværelse på Makadi Spa
• All Inclusive (buffet og a la carte restauranter)
• 19 timers yogaundervisning med Kira ifølge program
• City tour Hurghada
• Lån af yogamåtte og yogablok på hotellet

Valgfrie tilkøb

Bo alene i værelset: 11.795,-

Vær opmærksom på

Max. 22 deltagere på holdet
Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne
Lån af yogamåtte og yogablok på hotellet – det anbefales, at du medbringer et tæppe til afspændingerne

Forlængelse af rejsen
Det er muligt at forlænge denne rejse med en ferieuge før yogaugen, således du rejser 10-24. januar 2027
Prisen for 2 uger i delt dobbeltvære er kr. 16.900,-
Prisen for 2 uger i eneværelse er kr. 20.500,-

PAS
Er dit pas gyldigt i mindst 2 måneder ved indrejse, kan du altså rejse med dit nuværende pas og behøver ikke at forny det inden rejsen. For at benytte online check-in kræves det dog, at passet er gyldigt i mindst 6 måneder, da systemet til online check-in kun kan følge 1 regel, og er bygget efter den strengeste regel, som er på 6 måneder. Oplever du, at systemet ikke vil lade dig tjekke ind online grundet det, så foretager du blot check-in i lufthavnen.
Vær opmærksom på, at danske forlængede pas ikke accepteres ved flyrejser til Egypten.

VISUM
Turistvisum er påkrævet. For nordiske statsborgere indgår visum i rejsens pris, og det udleveres i lufthavnen ved ankomsten til Egypten i form af et "frimærke" i passet. Statsborgere fra ikke-nordiske lande skal søge om visum på den Egyptiske Ambassade.

Betaling
Ved tilmelding til rejsen betaler du et depositum på 1.500 kr., og restbeløbet forfalder 40 dage før afrejse.

Hvis der er forskel på info. her på siden og på Spies hjemmeside, så er det info. på Spies hjemmeside for rejsen der er gældende.  

Om flyrejsen

Vi flyver direkte fra København.

Afrejse 17/1 fra København kl. 08.00, ankomst på Hurghada kl. 13.55.
Hjemrejse 24/1 fra Hurghada kl. 15.15, ankomst i København kl. 19.35.


Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies-appen eller på Min side.

Spørgsmål og yderligere information

Ved spørgsmål til yogaprogrammet kontakt: Kira Løve
kira@myyoga.dk eller tlf.: 26 58 68 78

Ved spørgsmål om selve rejsen kontakt:
sport@spies.dk eller tlf.: 70 70 10 51 (hverdage 10-12)

Yogarejse til Egypten d. 17-24. januar 2027

TILMELD DIG REJSEN HER

Tilmeldingen sker igennem Spies Rejser.

Følg Kira Løve

Kira Løve - My Yoga

Yogaundervisning på yogarejser & workshops