3-10. februar 2025

Yoga- og vandrerejse til Madeira med Kira Løve

Pris fra: 9.995,- pr. person

Rejs med Kira Løve på en uges yoga- og vandrerejse til smukke Madeira.
Rejsen er en mulighed for at få yoga, vandring, skønne naturoplevelser, spaforkælelse, afslapning og hyggeligt samvær i én pakke - hvad enten du rejser alene eller sammen med andre.
Afrejse fra København.
Maks. 20 deltagere på rejsen. Rejsen gennemføres ved mindst 15 deltagere.

Yoga til at styrke og smidiggøre

Hatha yoga, Blid hatha yoga og Yin yoga.

Mulighed for vandreture

Tag med på 3 vandreture med yogagruppen.

Bo unikt på Quinta Splendida

Vågn op i en 30.000 kvm2 stor Botanisk Have.

Oplev den smukke ø - Madeira

Tag med yogagruppen på vandreture og udflugter.




Yoga hvor alle kan være med

Hatha yoga, Blid hatha yoga og Yin yoga.

Program

Yoga og Vandring med Kira Løve

Yogatimerne om morgenen tager udgangspunkt i Blid hatha yoga og Hatha yoga og er blidt styrkende. Du vil få trænet balancen og blive strakt godt igennem. Yogatimerne om eftermiddagen er med udgangspunkt i Yin yogaen, hvor der vil være fokus på at smidiggøre kroppen og få mere ro på sindet. På alle yogaklasser vil der være guidninger for åndedrættet og på nogle af yogaklasserne vil der være åndedrætsøvelser. Alle yogatimer afsluttes med en opladende afspænding.

Yogaundervisningen vil enten foregå indendørs i en stor lys sal, om sommeren anvendt til bryllupsfester, eller udendørs på en stor skøn klinkebelagt terrasse. Fra begge steder er der udsigt til en del af den 30.000 kvm store botaniske have, vi bor i.

I løbet af ugen kan du tage på udflugter, herunder flere vandreture, med yogagruppen.
Du vælger selv, hvor meget og hvad du har lyst til at være til – det er din ferie.
Du vil på udflugterne få mulighed for at opleve smukke naturområder med varierende landskaber. Kira, din yogalærer og rejseleder, vil fortælle om øen, øens historie, lokalforhold, planter mv., så du udover at opleve yoga og smuk natur på rejsen også får et indblik i Madeiras historie og kultur.

Madeira er med sit milde klima, sit varierede landskab og de mange vandreruter et sandt paradis for vandrere. I løbet af ugen har du mulighed for at vandre i bjerge, i eukalyptus skov og langs de lokale beboeres baghaver, samt besøge nogle hyggelige byer på øen. Fx kan du midt på ugen besøge Funchal, øens største by. Der bliver mulighed for at smage nogle af de lokale specialiteter i løbet af ugen og har du lyst, kan du tage med til Madeira vinsmagning. 

Dagsprogram

Mandag d. 3/2

Ankomst til Madeira.
Ved ankomsten: Spies guiden tager imod dig i lufthavnen på Madeira og fortæller dig hvilken bus du skal med. Transporten fra lufthavnen til hotellet er på ca. 15 minutter til dit hotel Quinta Splendida Wellness & Botanial Garden i Caniço.
Kl. 16.00-16.45: Velkomstmøde.
Vi mødes udenfor receptionen på hotellet. Mød op i yogatøj og medbring din yogamåtte og et tæppe, hvis du vil deltage i yogaklassen bagefter. Sammen går vi ned til The Globe, hvor vores Velkomstmøde afholdes.
Vi følges ad sammen fra Velkomstmødet til dér, hvor vi skaI have vores yogatime.
Kl. 17.00-18.00: Blid hatha yoga med fokus på at lande efter rejsedagen i The Winter Garden.
Kl. 18.30: Fælles middag i hotellets restaurant Galeria for dem, der har lyst.
Med en poncha som aperitif – på husets regning.  

Tirsdag d. 4/2

Kl. 7.45-9.00: Blid hatha yoga med fokus på fødderne i The Winter Garden.
Tid på egen hånd/afslapning.
Kl. 16.30-18.00: Yin yoga i The Winter Garden. Medbring et bælte/en strop.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst på restaurant La Terraça. Vi mødes udenfor hotellets reception kl. 18.50 og går sammen de 500 meter til restauranten. 

Onsdag d. 5/2

Kl. 7.45-9.00: Blid hatha yoga med fokus på ryg, nakke & skuldre i The Winter Garden.
Kl. 10.30-13.30: Mulighed for fælles vandretur: Levada dos Maroços - Mimosa Valley (Madeira øst). 2 timers vandring. Distance ca. 7 km. Sværhedsgrad: let. Området vi går i ligger i ca. 250 højdemeter og vi går langs en af øens mange levadaer (levada = vandingskanal). På turen går vi langs de lokales baghaver, hvor vi kan se de afgrøder de dyrker. Vi slutter turen ved en snack-bar på ruten. Egen-betaling for minibussen t/r. Pris i alt ca. 25 euro.
Kl. 16.00-17.15: Yin yoga på terrassen ved Quintaen.
Kl. 19.00: Fællesspisning i hotellets restaurant Galeria for dem, der har lyst.  

Torsdag d. 6/2

Kl. 07.45-9.00: Hatha yoga med fokus på mave og ryg i The Winter Garden.
Kl. 10.10-15.10: Mulighed for på egen hånd at tage til Funchal (Madeira syd). Lokalbussen har et stoppested tæt på hotellet. Egen-betaling ca. 5 euro t/r.
Kl. 16.30-18.00: Yin yoga i The Winter Garden.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst på restaurant Please Don't Tell.
Vi mødes udenfor hotellets reception kl. 18.55 og går sammen de 200 meter til restauranten.
Kl. 20.30: Live-musik i The Globe – for dem, der har lyst. 

Fredag d. 7/2

Kl. 7.45-9.00: Hatha yoga på terrassen ved Quintaen.
Kl. 10.30-15.45: Mulighed for fælles vandretur: Levada do Rei (Madeiras nordkyst). 3 1/2 times vandring. Distance ca. 11 km. Sværhedsgrad: let. Vi går her i et smukt landskab med eukalyptus skov, der ligger i ca. 550 højdemeter. Ruten er endnu en levada-vandring. Selve ruten er relativt plan og let fremkommelig, vi skal dog gå lidt opad for at komme op til selve ruten. Vi starter og slutter vandreturen ved en snack-bar. Egen-betaling for minibussen t/r. Pris i alt ca. 30 euro.
Kl. 16.30-18.00: Yin yoga i The Winter Garden.
Kl. 19.00: Fællesspisning i hotellets restaurant Galeria for dem, der har lyst.  

Lørdag d. 8/2

Kl. 7.45-9.00: Blid vitaliserende yoga i The Winter Garden.
Tid på egen hånd/afslapning. Book fx en massage i hotellets spa-afdeling – så har du adgang til en hel dag i spaen med dampbad, sauna mv.
Kl. 16.00-17.15: Yin yoga og Ansigtsyoga på terrassen ved Quintaen.
Kl. 18.00-19.00: Madeira vinsmagning. Egen-betaling ca. 5,5 euro.
Kl. 19.00: Fællesspisning i hotellets restaurant Galeria for dem, der har lyst.  

Søndag d. 9/2

Kl. 08.30-16.30: Pico Ruivo (Madeiras nord-østkyst). Distance ca. 6 km.
Vi kører fra morgenstunden om på nordkysten af øen. Her gør vi gør holdt i byen Santana, hvor du kan se de traditionelle og maleriske rød, hvide og blå huse. Her kan vi også benytte toiletterne inden vores vandretur. Derefter kører vi videre mod Pico Ruivo, hvor vi skal gå op til øens højeste punkt. I modsætning til de tidligere vandreture, hvor vi har gået langs en levada, går turen søndag langs en vereda - en tør sti.
Vi går i alt ca. 300 højdemeter opad på turen. 500 meter før toppen, der ligger i 1861 meters højde, er der en skovstation med en café. Hvis du ønsker at blive ved caféen, kan du gøre dette. Ønsker du at gå videre til toppen, er der mulighed for dette.
Stien benyttes af mange vandrere og er ganske fremkommelig – men det giver sig selv, at det går op ad på udturen og nedad på hjemturen, da vi skal bestige et bjerg.
Det meste af ruten er uden trin, men der er enkelte passager med trappetrin, dette gælder særligt for de sidste 500 meter mod toppen. 
På hjemturen gør vi et stop i byen Porto da Cruz, på nordsiden af øen, hvor vi besøger en rom-fabrik, inden vi kører tilbage til vores hotel. Egen-betaling for minibussen t/r. Pris i alt ca. 45 euro.
Kl. 16.30-18.00: Yin yoga i The Winter Garden.
Kl. 19.00: Fællesspisning i hotellets restaurant Galeria for dem, der har lyst.  

Mandag d. 10/2

Check-ud & Hjemrejse.
Kl. 10.45: Bussen henter dig og resten af yogagruppen på hotellet.

Du modtager en sms fra Spies to dage før hjemrejsen med afhentningstidspunkt fra hotellet.

Kira spiser med yogagruppen morgen og aften, på nær fredag aften, – jf. programmet ovenfor.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Såfremt en eller flere af vandreruterne skulle være lukkede i uge 6, vil udflugterne blive erstattet med tilbud om andre gode vandreture.

Kira Løve

Din yogalærer

Kira Løve

Kira har praktiseret yoga i 24 år og har undervist de sidste 18 år. Kiras faglige baggrund er mere end 2.000 timers yogauddannelse og mere end 10.000 timers undervisningserfaring og hun har den højeste certificering indenfor Yoga Alliance – det amerikanske yogaforbund. Kira deler gerne ud af sin viden og har bl.a. uddannet mere end 100 af de danske yogalærere. Kira besidder en viden om yogaen, så du som deltager kan føle dig tryg under undervisningen. Kira er kendt for sin erfaring, grundige guidninger og en blid stemme. Du kan møde Kira på yogarejser, til yogaworkshops og til online yogaundervisning. Kira har arrangeret yogarejser i godt samarbejde med Spies Rejser siden 2012.

Her skal du bo

Quinta Splendida Wellness & Botanical Garden

Quinta Splendida Wellness & Botanical Garden er beliggende på den sydlige og solrige del af Madeira i byen Caniço øst for Funchal. Du bor midt i en 30.000 kvm. storslået botanisk have. Hotellet har både en udendørs- og indendørs pool. Får du lyst til noget ekstra selvforkælelse i løbet af ugen, kan du booke en behandling i hotellets Spa-afdeling hos en af de dygtige massører/kropsbehandlere.

Praktisk information om rejsen

Hvad indgår i rejsen?

*Prisen er 9.995,- pr. person

Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
Mad ombord på flyet
20 kg bagage samt 5 kg håndbagage
Bus fra lufthavn til hotel t/r
Delt dobbeltværelse
Yogaprogram med Kira

Valgfrie tilkøb

Tillæg for enkeltværelse 1.500,-.

Vi foreslår at du ikke tilkøber halvpension - da du kan købe dag for dag i hotellets restaurant og da der i programmet er lagt op til, at vi går ud og spiser to aftener i løbet af ugen - tag med hvis du har lyst.

Vær også opmærksom på

Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne.
Medbring på rejsen yogamåtte og et tæppe til afspændingen.
Du kan forvente en temperatur på ca. 20 grader om dagen og 16 grader om natten.
Tag en langærmet trøje eller lille jakke med til om aftenen – hvis du vil sidde under åben himmel. Hvis du vil med på vandreturen til Pico Ruivo, så tag lunt tøj med – det vil være køligt om morgenen i bjergene – men bliver lunt op ad dagen.
Vandresko/vandrestøvler er en god idé. Dog kan godt fodtøj være nok til Maroços vandreturen (den første af vandreturerne). 

Om flyrejsen

Vi flyver direkte fra København.

Afrejse 3/2 fra København kl. 08.00, ankomst på Madeira kl. 11.40.
Hjemrejse 10/2 fra Madeira kl. 13.00, ankomst i København kl. 18.45.

Spørgsmål og yderligere information

Ved spørgsmål til yogaprogrammet kontakt: Kira Løve
kira@myyoga.dk eller tlf.: 26 58 68 78

Ved spørgsmål om selve rejsen kontakt:
sport@spies.dk eller tlf.: 70 70 10 51 (hverdage 10-12)

Yoga- og vandrerejse til Madeira d. 3-10. februar 2025

TILMELD DIG REJSEN

Tilmeldingen sker igennem Spies Rejser.

Følg Kira Løve

Kira Løve - My Yoga

Yogaundervisning på Yogarejser & Yogaworkshops + Online yoga